Grundtræning.

Grundtræningen fra ca. 7-12 måneders alderen.

Indledning.

Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde signaler og præcision i de kendte øvelser fra hvalpe træningen. De fleste hvalpes teen age periode ligger mellem 7 og 10 måneders alderen og vi starter grundtræningen når denne periode er ovre, som regel omkring 8-12 måneders alderen.
Dette er en god træningsperiode, hvor vi kan begynde at stille krav og indlære de fremtidige signaler. Det er også i denne periode vi begynder at interessere os for hundens aflevering af apporter og det er nu vi indlærer de almindelige lydigheds discipliner som lineføring, fri ved fod, dæk, plads og selvfølgelig øger kravene til hunden i sit/stop øvelsen.

Lydighedsdicipliner.

Hvis vi har anskaffet hunden primært fordi den skal være jagthund behøver man faktisk ikke mange af de traditionelle lydigheds øvelser. Det er faktisk nok hunden kan gå fri ved fod, gå i line uden at trække og sidde på signal. En decideret lineføring, hvor hunden går præcist ved højre ben behøver man ikke på jagt, ligesom man heller ikke behøver at lære hunden dæk. Sit er på jagt en meget bedre position, hvor hunden bevarer overblikket. Personligt træner jeg mine egne hunde i både lineføring og fri ved fod, ligesom jeg også lærer dem dæk. Dæk bruger jeg i situationer, hvor jeg efterlader hunden på et givet sted og så kommer tilbage og henter den igen. Dæk for mine hunde betyder altså forbliv på stedet indtil du bliver hentet. I alle andre situationer bruger jeg sit.

Jeg træner selv rally lydighed med mine hunde. Rallylydighed er en forholdsvis ny hundesport som er lydighed opbygget over en banegennemgang på forskellige ”forhindringer”. Banen består af et antal skilte, hvor man ud for hvert skal udføre en øvelse. Det kan være at få hunden til at gå foran en og sætte sig, at gå slalom mellem kegler, lave et, to og treskridts øvelser, hvor hunden skal sætte sig ved hvert stop eller det kan være at få hunden til at gå på ens højre side. Det gode ved rally lydighed er at man må bruge signaler efter eget behag, dog skal øvelserne udføres med en vis præcision. Det giver et rigtig godt samarbejde med hunden at træne rally og en hund der kan og vil samarbejde er jo virkelig noget man kan bruge på jagt.

Sit/Stop.

Vi har lært hvalpen sit på fløjtesignal og stop for kast af dummy. Hvalpen har også lært at blive siddende når vi går lidt væk. Vi skal nu lære hunden at respektere sit signalet under alle forhold, også når hunden er på afstand af os. Når hunden er fløjtet sit skal den blive siddende til anden besked gives. Det kan være Fri, indkald, søg eller evt. apport. Vi gør gradvis øvelsen sværere ved at forlange den sidder i længere og længere tid. Vi træner også under mere forstyrrende forhold. Vi fjerner os gradvis længere og længere væk fra hunden; men overdriv ikke og husk altid forstyrrelse før afstand.
Vi kaster apporter medens hunden sidder og vi henter dem selv. Vi kan gå rundt om hunden medens den sidder og så gradvis gøre cirklen større og større. Når hunden er sikker i øvelsen kan vi lære den at blive siddende når vi forsvinder ud af syne. Igen starter vi med lette øvelser, hvor vi blot er skjult er kort øjeblik og først som sikkerheden stiger kan vi være væk længere og længere tid. Personligt bruger jeg dæk hvis jeg ved jeg vil forlade hunden for senere at komme tilbage efter den.

Sit/stop er en af de vigtigste øvelser overhovedet. Det er jo grundlæggende for jagt med hunden at den stopper og sætter når den rejser vildt og dermed respekterer dette. Den skal gerne blive siddende til den får besked på enten at fortsætte søget eller apportere. Med sit signalet kan vi også stoppe hunden , som er på vej ud i en situation vi ikke ønsker. Hvis vi f.eks. vil forhindre hunden i at løbe hen til en anden hund, er det meget nemmere at stoppe den med sit signal og så gå frem til hunden. Hvis vi vil kalde hunden ind skal den jo vende ryggen til den anden hund og det har den måske ikke lyst til. Sit er også at foretrække i jagtsituationer, hvor vi vil stoppe hunden og have den til at forblive på stedet. Ved sit kan hunden beholde overblikket i modsætning til dæk.

Dæk.

Vi vil lære hunden til på signalet Dæk, at lægge sig og forblive på stedet ind til andet signal gives. Her er det meget vigtigt at vi gør os helt klart at dæk ikke betyder gå hen i din kurv og læg dig. Til dette må vi finde på noget andet. Har vi lagt hunden dæk, skal den vide at vi altid husker den og den derfor først må forlade dæk positionen når den får et nyt signal. Det kan være signal til en anden øvelse eller evt. fri. Vi må heller ikke bruge dæk signalet i situationer, hvor hunden opfatter, der kan der kan være fare for den selv, som f.eks. en aggressiv hund, eller andet den er bange for.
Vi starter med hunden siddende ved vor venstre side. Sæt dig på knæ ved siden af hunden og sørg for god kontakt. Vis hunden du har en godbid i hånden og før den så ned foran snuden på hunde og fremad helt ned på jorden foran hunden. Hvis godbidden føres rigtigt, vil hunden helt automatisk lægge for at få godbidden Så snart hunden begynder at lægge sig siger vi dæk. Stryg den også gerne over ryggen for at berolige den. Lad den kun lige ligge et øjeblik. Gå et par skridt frem og gentag øvelsen. Tvinges hunden i dæk har vi skabt grundlag for en hund som er utryg når den ligger dæk. Når hunden har lært signalet skal vi gradvis gøre øvelsen sværere og sværere.

Den indledende træning af dæk kan sagtens ske allerede medens hunden er hvalp. Se en lille video, hvor jeg træner dæk med arne på 11 uger her.

Det er vigtigt vi øger forstyrrelsen inden vi sætter afstand på. Vi starter med at stå ved siden af hunden. Derefter kan vi gå rundt om den og gradvis gøre cirklen større og større; men det handler om ikke at overdrive. Klap i hænder og sæt dig evt. på hug. Ros hunden når den bliver liggende og kast gerne godbidder ned mellem forbenene; men pas på ikke at rose så meget at hunden rejser sig eller kommer hen til en. Tal afdæmpet og beroligende. I starten er det også en god ide at lade hunden beholde linen på, når man fjerner sig. Viser hunden tegn på at være utryg ved at blive på stedet, når man fjerner sig , kan man lade sin jakke blive liggende ved hunden. Vi arbejder os således stille og roligt længere og længere væk fra hunden. Vi skal gerne kunne fjerne os mindst 50 meter uden problemer.

Vi skal også at lære hunden, at vi kan fjerne os ud af syne. Her skal vi igen gå langsom frem og i starten skal afstande til det sted, hvor vi forsvinder ud af syne være kort. Ligeledes skal det de første gange kun være et ganske kort øjeblik. Som sikkerheden stiger skal vi også begynde at træne, hvor der kan forekomme forstyrrelser; men husk ikke at overskride hunden dressurniveau. Personligt kalder jeg aldrig hunden ind fra dæk. Dæk for mine hunde betyder bliv liggende til jeg kommer og henter dig.

Indkald.

Indkald har vi forhåbentlig allerede lært hvalpen, så den den kommer når vi kalder dens navn. Hvis vi ikke allerede har gjort det vil vi nu koble signal på. Her bruger jeg PLADS som verbal signal og to korte stød i fløjten som fløjtesignal. Signalet betyder kom hen til mit venstre ben, sæt dig hvis jeg står stille og følg ved venstre ben hvis jeg går eller løber. Vi kan under træningen bruge et par små øvelser i indkald. Den ene går ud på at vi når hunden sidder ved venstre side træder en tre skridt tilbage og kalder hunden plads samtidig.

Den anden går ud på at bede hunden om at at blive siddende, gå ud i linens længde og så kalde plads. Når hunden kommer på plads kan den enten gå bagom føreren, eller blot dreje rundt og sætte sig ved venstre ben. For at lære hunden at gå bagom, kan vi træde et par skridt frem, lige når hunden er foran os, hvorved den automatisk kommer bagom på plads. Husk det er vigtigt at hunden er glad for at komme, så det skal helst ikke altid følges af noget kedeligt, som f.eks. at komme i line. Det er en god ide hver gang hunden skal have lov at løbe fri uden line, først at kalde den på plads, herved bliver det at sidde på plads, adgangsgivende til det måske mere spændende at få ”fri”. Forlang også gerne øjenkontakt inden linen fjernes og den gives FRI.

Lineføring.

Lineføring betyder at hunden skal følge ved vort venstre ben i slapt hængende line. Øvelsen må ikke forveksles med at gå i snor uden at trække. Når hunden går lineføring har den fået besked på at udføre en øvelse (at gå tæt på en). Når vi går tur med hunden i snor er den FRI, dog med den begrænsning som linen nu engang er. Lineføringen bruger vi i det daglige på steder, hvor hunden, selv om den er i line, skal være tæt på en. Dette kunne f.eks. være ved passage af veje, ved møde med andre fodgængere eller i forretninger. På jagt er det skønnere at hunden bare går fri ved fod eller blot går i line uden at trække. Man skal huske at under lineføring udfører hunden under en øvelse og når det ikke længere er nødvendigt skal den have fri signal – også selv om den fortsat skal være i snor.

Ved indlæring af lineføring er god kontakt og tillid til føreren altafgørende. Start med hunden siddende ved venstre ben. Sørg for at skabe den rette kontakt til hunden og vis den du har en godbid i venstre hånd.. Sig plads og begynd at gå fremad. Husk godbidden skal gives til hunden medens den går plads og ikke når hunden sidder ved afslutning af øvelsen. Stop efter en fire meter og få hunden til at sidde. Gentag denne lille øvelse nogle gange, så hunden kan få fornemmelsen af hvad det går ud på. Næste gang vi prøver, viser vi igen hunden godbidden i venstre hånd; men går lidt længere inden hunden får godbidden. Man kan evt. starte med selv at gå baglæns med hunden foran sig. På denne måde har man rigtigt god kontakt til hunden. Efter et par meter vender man blot selv om til højre og man har nu hunden ved siden af sig på venstre side. Så hurtigt som muligt skal vi gå over til at have godbidden i Godbids taske/lommen og først tage den frem umiddelbart inden hunden skal have den.
Det er nemlig ingen sag at forsætte med godbidden i hånden. Det bliver blot ikke til lineføring; men ren manipulation, så længe hunden ved , eller kan se vi har godbidden i hånden, følger den alene for at få den ! Vi skal jo lære hunden at den får en godbid, hvis den følger i slap line, ved vort venstre ben. Derfor skal vi hurtigst muligt undgå at holde godbidden i hånden. Det er også vigtigt at vi ikke bare trasker derudaf i lige linier. Lav en masse vendinger så hunden er nød til at holde øje med dig for at følge med. Prøv at sætte en elastik mellem halsbånd og line. Holder elastikken har du god kontakt til hunden. Husk at koncentreret fører giver koncentreret hund og har vi sagt plads, ja så skal hunden følge ved venstre ben.
En hyppig årsag til at man kommer i situationer, hvor hunden ikke adlyder er at vi har ”overdrevet” træningen. Vi har forlangt en øvelse udført på et tidspunkt og under nogle forudsætninger der lå over hundens trænings niveau. Det kunne f.eks. være vi lige havde fået hunden lært at følge i slap line ligeud. Nu dukker en anden hundeejer op med en af hundes bedste legekammerater og dem skal vi lige vise hvor dygtige vi er. Nu vil hunden bare ikke men trækker ud i linen og er ligeglad med vores pladssignal. I denne situation har vi overdrevet, hunden var slet ikke klar til denne sværhedsgrad. I en sådan situation hjælper det ikke at blive ved med at sige plads og rykke i linen, det vil kun stresse hunden. Det er langt bedre at afbryde øvelsen så snart man ser den anden hundeejer.

Fri ved fod.

Fri ved fod er samme øvelse som lineføring, bare uden line. Når hunden således er sikker i lineføring skulle vi jo teoretisk set, bare kunne tage linen af og lineføring blev til fri ved fod. Det går imidlertid ikke altid så let og vi må som ved indlæring af alle nye øvelser gå gradvis frem. Ved fri ved fod øvelsen er det altafgørende med god kontakt til hunden. Det er også meget vigtigt at vi ikke forcerer træningen.

Vi skal starte med små lette øvelser og gradvis gøre det sværere og sværere. Vi skal også her starte med at gå lige korte strækninger og når hunden fatter ideen begynder vi at gå sving og vendinger. Start med venstre sving og vendinger og vent med højre til hunden er forholdsvis sikker. Skulle hunden forsøge at forlade sin plads giver vi med det samme plads signalet og roser evt. med godbid når den hører efter. Hvis hunden går for langt frem kan vi dreje til venstre og på den måde afskære den fremfærd. Sakker hunden bagud skal vi rose den frem med stemme og evt. godbidder. Husk ved fri ved fod at lære hunden at gå både på venstre og højre side.

Apportering.

Vi har i hvalpe træningen arbejdet med både kastede og skjulte apporter. Hvalpen kan uden problemer hente en apport, den har set vi har kastet også selvom den ikke direkte kan se apporten.

Den kan også søge apport i en given retning.
Med en hund på ca 9 måneder kan vi forvente den kan apportere en kastet apport på ca 30 meters afstand i låddent terræn og apportere en skjult apport på ca. 20 meter kun med anvisning af retning.
Vi skal nu i gang med at øge afstanden, antallet af apporter og sværhedsgraden af terrænet. Dette gælder både de kastede (markerede) og de skjulte apporter. Vi skal også begynde, at lade hunden apportere over terrænskel. Altså steder hvor f.eks. mark møder skov.
Hvis hunden kan apportere en kastet apport på ca. 30 meter er det ikke noget problem så længe den ligger i det åbne; men kaster vi apporten så den lander nogle meter inde i skoven; men stadigvæk med ca. 30 meter til hunden bliver det straks meget sværere. Terrænskellet virker som en mur for hunden og den fortsætter sin søgen i det åbne terræn. Her må vi lave apporteringen på måske kun 10 meter når vi starter med at kaste over terrænskel. Det er meget vigtigt man ikke standser hunden i disse situationer, da man ved den type hjælp tager hundens initiativ i det frie søg fra den. Først med den færdig trænede voksne hund kan vi stoppe den for at ændre des retning i apporterings situationer.
Det er meget bedre selv at bevæge sig frem i terrænet for på den måde at presse hundes søg længere ud. Hvis man vil bevare hundens selvstændige søg er det en god regel, at den aldrig må opfatte når/hvis vi hjælper den. Der er utallige måder at lave apporteringer på og det handler om at være opfindsom og hele tiden lave opgaverne ligeså tilpas svære at hunden klarer dem og udvikler sin apporterings evne jævnt over tid.

Se kataloget over apporteringsøvelser, her

Grundlæggende dirigering.

Vi skal også i gang med dirigerings træningen. Sæt hunden af, gå et par meter foran den og kast to dummyer på linje med hunden, en til hver side. Send hunden efter den sidst kastede. Når hunden har afleveret den første går vi tilbage på linjen og kaster apporten ud igen. Vi sender nu hunden efter den anden apport. Se en kort video med sidedirigeringen her I starten af denne træning kan vi vælge terræn, hvor hunden kan se dummyerne; men vi skal hurtigst muligt gå over til terræn, hvor dummyerne ligger så hunden ikke direkte kan se dem.
Den sværeste øvelse i dirigeringen er som regel at få hunden længere ud. Start i terræn hvor hunden kan se apporterne. Sæt hunden af og gå et par meter fra den; men kast denne gang apporten over hovedet på hunden, ud bag ved den. Vi sender hunden af sted med signalet ud og en fejende bevægelse med armen mod apporten. Se en kort video med ud træningen her Træd evt. et skridt fremad mod hunden samtidig med signalet gives.
Igen handler det om at øge afstanden langsomt. Når hunden forstår ud signalet, kan vi begynde at kombinere ”ud” med apporteringen til siderne. Kast først en apport til den ene side og så en bagud. Sørg for at den til siden er længere væk en den bagude og send hunden ud efter den bagved. Hent evt. de første gange selv den til siden og gentag øvelsen. Når dette fungerer kan det kombineres med en til begge sider og en bagud.
For at kunne træne denne dirigering med hunden skal den selvfølgelig kunne apportere en kastet dummy og den skal kunne forblive i position under kast.

Hvis vi gerne vil træne dirigerings øvelser med hunden uden at koble det sammen med apportering kan vi blot bruge madskåle i stedet for dummyer. Det er næsten samme senarie som ovenfor. Stil to madskåle på linje med en 4-6 meters afstand. Hunden må gerne være løs og konstatere at de er tomme. Sæt nu hunden af mellem madskålene og læg en godbid i hver. Giv nu hunden lov til at tage godbidden i den ene, ved at vise retning til denne. Kald hunden tilbage til midten og sæt den af igen. Gå ud og læg en ny godbid i den tomme madskål. Vis så hunden ud til godbidden i den anden skål.
Det er vigtigt at vi laver meget tydelige retningsangivelse med armen ud til siden og drejet overkrop. Sværheden i øvelsen kan øges med afstanden til skålene, afstanden til en selv og hunden og terrænnets beskaffenhed. Husk ligesom ved alle andre øvelser kun at ændre sværhedsgrad på et punkt ad gangen. Når vi f.eks vælger ”låddent” terræn hvor hunden ikke kan se du udkastede dummyer skal vi i starten skære ned på afstanden, både mellem hunden og dummyerne og mellem hunden og en selv.
Det er vigtigt, under dirigerings træningen, at hunden aldrig får lejlighed til at gå efter den ”forkerte” og den altid kommer ind med den først opsamlede. Er det med madskåle handler det selvfølgelig om at den ikke går til nummer to før den har været i pladsposition og får lov. Sørg for at arrangere trænings situationen så kontrollen bevares og hunden ikke kan lave fejl.
Se en godt 7 minutters træningsvideo som viser træning af dirigering med madskåle, her

Aflevering.

Vi har under hvalpetræningen ikke interesseret os for hvordan hvalpen har afleveret apporten, bare den blev bragt til os. Det er nu tid til at lære hunden aflevering; men det skal se helt ved siden af apporteringstræningen. Vi kan godt fortsætte apporteringstræningen i terrænet; men må i apporterings situationen ikke rette på hundens aflevering. Vi sætter os indendørs med hunden foran os og viser den en apport, siger så opmuntrende apport.
Når hunden tager apporten lader vi den sidde et øjeblik med apporten i munden inden vi med signalet tak tager den igen. Det her som ved al anden træning at vi langsomt øger kravet , her i form af hvor længe vi lader hunden sidde med apporten. Når hunden sidder med apporten kan vi godt røre ved og skubbe lidt til den, for at sikre at hunden ikke slipper før signal gives. Vi kan også ved denne træning lade hunden gå på plads med dummyen og sidde med dummyen når vi går lidt væk. Husk kun at rose når hunden holder apporten og ikke noget med at skælde ud.
Det kan også være den enten har svært ved at slippe dummyen eller den tygger lidt på den. Vi må ikke rette den slags fejl under apporterings træningen; men træne dette helt ved siden af. Blander man afleverings træningen sammen med apporteringerne for tidligt er der stor risiko for vi ikke får en bedre aflevering men f.eks. et ringere tilbageløb. Se en lille video, hvor jeg træner det at holde korrekt på dummyen med en hund som gerne vil bide i den slags dummyer, her.

Vandarbejde.

Vi har lært hvalen at hente en kastet dummy fra vand og det er noget de fleste hunde virkelig synes er sjovt, Vi skal nu lære hunden at det ikke altid er vandapportering det drejer sig om, selv om vi står lige ved siden af søen. Henlæg derfor noget af apporteringstræningen til et sted, hvor der er vand; men lav kun enkelte vandapporteringer og lad den apportere langt de fleste gange på land. Lad den evt. få nogle skjulte apporteringer på vand, hvor hunden sendes af sted med søg apport.
Sørg dog for at lave dem tilpas lette så hunden klarer opgaven. Her har vi nemlig sværere ved at gribe ind, hvorfor land apporteringen skal være i orden inden vi går i gang. Hvis vi bruger søg apport viser vi tydeligt hunden i hvilken retning den skal søge i. I starten gør vi øvelsen let ved at placere apporten i sivene i vandkanten. Det er bedre at lave mange korte; men sværere apporteringer, hvor dummyen ligger i siv eller mellem åkander, frem for lange apporteringer. Og husk kastede apporter på vand er noget som virkelig hæves stress niveauet.

Printervenlig Pdf version.

Du er velkommen til at udskrive dennne PDF til eget brug. Teksten er copi right beskyttet ifølge Dansk lov om ophavsret og må ikke offentliggøres uden tilladelse.

PDF version

Til toppen