Grundtræningen

grundtræning.

Som ovenfor nævnt er det godt at starte med hvalpen og lave de første spor som slæb på smalt fært billede. Det er dog ikke alle som ved, når de får hvalpen, at man gerne vil arbejde med schweiss og man kan da også sagtens starte schweiss træning med en voksen hund. Vi skal blot sikre at give hunden den rigtige grundtræning.
Denne grundtræning handler om at lære hunden måden på, hvordan den følger spor og at klare diverse forhindringer, som vinkler og lignende, på sporet. Selv om ens mål er schweiss træning kan denne grundtræning sagtens foregå ved at lære hunden at følge fodspor evt. med udlagte godbidder. Det er en fordel at man i starten træner på underlag med et smalt fært billede, altså hårde underlag, som grus, beton og asfalt eller f.eks. en fodboldbane.
Man går simpelthen et spor hvor man med mellemrum dropper et pølse stykke og for enden af dette spor placerer man ekstra pølsestykker, noget af hundens legetøj eller andet som hunden er glad for.
Når hunden skal gå sporet skal vi holde den i kort line og på den måde sørge for at den arbejder så tæt på kernesporet som muligt. Hunden bør max afvige ca. 20 cm til hver side af sporet og afviger den mere, stopper vi øjeblikkeligt. Kommer hunden ikke tilbage til sporet når vi stopper, kan vi gå lidt baglæns i sporet, hvorved hunden vil blive ledt rundt og tilbage ind på sporet. Så snart hunden har næsen i sporet går vi fremad og roser.
Det er meget vigtigt at rose hunden for at følge spor og ikke kun rose den for at finde noget i slutningen. Vi kan evt. helt arbejde uden et emne i slutningen. I starten udlægger vi godbidder i sporet på forhånd. Senere kan vi kaste godbidder i sporet foran hunden. Husk at timingen af belønningerne er vigtigt og de SKAL komme præcis når hunden har næsen helt nede i sporet. Hvis vi ønsker lidt mere intensitet i hunden, kan vi kaste legetøj eller bold som belønning.
Vi starter med korte spor på bare 30-40 meter, man kan evt. i starten lade hunde se man lægger sporet og vi går det umiddelbart efter udlægningen. Næste skridt er at vi øger længden gravis op til nogle hundrede meter. Når dette også fungerer kan vi begynde at lade sporet ligge en times tid inden vi går det. Når hunden kan gå en time gamle spor på en tre hundrede meter kan vi begynde med terræn overgange. Det kan være fra grus/asfalt over på græs og senere også ud i skrubbevoksningen.
Når hunden også følger sporet over forskellige underlag begynder vi på vinkler, først bløde vinkler for at ende med vinkelrette knæk og spidse vinkler. Vi sørger hele tiden for at holde hunden i kort line så den lærer at blive direkte i kernesporet. Når hunden har lært de grundlæggende teknikker i sporarbejdet gennem disse fodspor kan vi begynde at lægge blod i sporet og skære ned på godbidderne.
Der er den fordel ved at træne på fodspor på hårdt underlag, at man har meget lettere ved at finde arealer at træne på og kan derfor træne hver dag. Man kan også sagtens træne fodspor med hvalpen eller unghunden.
Samtidig med sportræningen er det også en fordel at træne fært diskriminering med hvalpen; men det kan du læse om i næste afsnit.

Færtdiskriminering.

Færtdiskriminering er at hunden kan udskille en given fært blandt flere færtemner og påvise tilstedeværelsen af den. Det kan vi f.eks. bruge når hunden skal finde ”anskudsstedet” eller blot starten af et spor.
For at lære hunden at påvise en bestemt fært skal den forbinde dette med forstærkning, altså en belønning som hunden er villig til at arbejde for. Man skal også bruge et markeringssignal til at fortælle hunden når den snuser til den rigtige fært, som oftest en clicker. Som belønning vil de fleste bruge godbidder, hvilket er hensigtsmæssigt her da belønningen helst skal komme lige ved den positive fært.
Man skal bruge nogle beholdere til at opbevare færtprøver i. de kan være af glas eller metal, jeg har selv fundet nogle krydderi glas i Ikea som ganske fortrinlige.

Så skal vi bruge nogle færtprøver, både af den fært vi ønsker hunden skal markere og så mange forskellige som muligt af noget som vi vil hunden skal ignorere, altså negative fært. Hvis vi f.eks. vil arbejde med eftersøg af hjortevildt skal vi i princippet have tilgang til færtprøver af de hjortearter som kan blive aktuelle og gerne prøver fra så mange forskellige individer som muligt. Hvis vi kun arbejder med fært fra en hjorteart vil hunden jo kun blive vænnet til at arbejde med denne og ignorere de andre. Vi indlærer dog de forskellige hjortearter hver for sig.
Hvis vi f.eks. vælger at starte med kronvildt, tager vi noget fært, det kan være hudstykker eller lignende og kommer i et af vore glas. Vi præsenterer glasset for hunden, ved at sætte det på gulvet foran den. Så snart hunden viser interesse og snuser til glasset klikker og belønner vi. Det gentager vi en ti gange og hunden har nu fået identificeret en fært (kronvildt) som giver belønning. Næste skridt er at tage glasset med fært sammen med nogle tomme glas og stille foran hunden. Den vil sikkert snuse til flere af de tomme glas, hvilket er ok. I det øjeblik hunden snuser til det positive glas klikker og belønner vi. Dette gentager vi også en ti gange og hunden har nu lært at den skal vælge glasset med kronvildt færten frem for de tomme glas for at få belønning.
Lav en holder til seks glas så disse står på række. Det kan nemt laves af nogle brædder, hvor man med et hulbor, borer seks huller til glassene.

Vi placerer nu glasset med positiv fært og fem andre tomme glas i holderen, henter hunden og lader den finde det rigtige glas som vi klikker og belønner for. Tag hunden væk og byt rundt på glassene og prøv igen. Hunden må gerne snuse til de tomme glas blot den fravælger dem og går videre og finder det rigtige glas.
Det er nu tid til at lære hunden en markeringsadfærd. Hvis vi f.eks. vil have hunden til at lægge sig ved den rigtige fært, hvilket jo er praktisk ved eftersøg af et anskudsted, skal vi indlære dæk helt separat fra færtdiskriminerings øvelserne. Når hunden således kender dækøvelsen og dækker sikkert på signalet dæk, tager vi glasset med den rigtige fært og sætter på jorden foran hunden. Når hunden snuser til glasset venter vi med klikket. Hunden bliver lidt forvirret over det manglende klik og da vi lige har lavet nogle gentagelser af dækøvelsen er der stor chance for at den nu i bar frustration dækker. Med det samme hunden dækker, klikker vi og belønner hunden tæt ved glasset. Når hunden kan denne markering på et glas, tager vi den frem til rækken af glas og lader den finde det rigtige glas. Vi holder nu igen klikket tilbage når den finder den rigtige fært og håber på hunden lægger sig. Vi klikker og belønner for markeringsadfærden på det rigtige glas. Når hunden har lært markeringsadfærden skal den fremover markere ved hjælp af denne, ved den positive fært, inden vi klikker og belønner.
Når hunden således kan markere kronvildt færten og vælge de fem tomme fra skal vi i gang med indlæring af negativ fært. Vi tager noget fært som umiddelbart ikke er interessant for hunden og kommer i et par af de andre glas. Denne gang stiller vi de to negative først i rækken og lader hunden søge rækken. Kun de første par gange stiller vi bevidst to negative foran det positive og kun for at se hundens reaktion de første par gange den præsenteres for negativ fært. Fremover skal vi altid sørge for at det er helt tilfældig hvor det positive glas står. Man kan evt. mærke hullerne på brættet med numre fra et til seks og så bruge en terning til at bestemme placeringen af det positive glas. Vi skal bruge så mange forskellige negativ dufte som muligt og gerne nogen som findes i det miljø hvor vi senere vil have hunden skal finde den positive fært. Tænk altså på hvilke dufte hunden møder i skoven når den skal finde et anskudssted. Vi skal i hvert fald bruge duft fra vildtarter som vi ønsker hunden skal ignorere. Det kan være fasan, and, due, ræv, hare, kanin; men også gerne fært fra mus og andre mindre ikke jagtbare arter. Når hunden er blevet dygtig til at markere for kronvildt i rækken af glas er det tid at flytte træningen ud i det rigtige miljø. Her kan man starte med at gemme glasset med kronvildtfærten i haven. Sæt glasset så det ikke er synligt for hunden og bed den finde det med samme kommando som da den skulle markere for færten i rækken af glas. Gørt det ikke for svært og start hunden bare et par meter fra glasset i starten. Man kan også i stedet for glasset bruge et teæg, som er en ideel beholder at bruge i naturen, da den er nem at gemme og evt. Grave ned på anskudsstedet.
Når hunden således er blevet god til kronvildt starter vi processen om igen med den eller de andre vildtarter vi vil have på hundens positivliste. Du kan ved at klikke her, se en lille video, hvor jeg træner færtdiskriminering med Axel. Han starter søget med kommando dyr. Jeg klikker ham for at markere det rigtige glas. I den næste video, som du kan se ved at klikke her,, er jeg begyndt at lære ham markerings adfærd, han skal bukke når han markerer for det rigtige glas.