Her kan du se noget af det udstyr jeg bruger til schweisstræningen.

Færtsko - et uunværligt redskab.

Færtsko i rustfrit stål fra Harbo profilteknik, her monteret med kronvildtklove. På disse færtsko er pladen bukket, hvilket betyder de i længen ikke kan tåle at komme i fryseren. Færtsko er uundværlige når man gerne vil lægge et så naturligtspor som muligt. Klovene er fra et skudt dyr og lugter altså ikke som frisk dyr. Når man går med dem vil man efterlade et aftryk i skovbunden som meget ligner det som det sårede dyr efterlod.

På disse færtsko er bund og sider svejset sammen. De er lavet af Benny Frænde Jensen (schweisshundefører) og i mine øjne de bedste på markedet af de traditionelle færtsko. Her er de monteret med kronvildtklove.

Færtsko - et uunværligt redskab.

Færtsko fra tyske Waidwerk, hvor både små rådyr klove og store kronvildt klove sidder perfekt fast, her monteret med kronvildtklove. Rigtig god sko, som er hehagelig at gå med. Er især uundværlige når man gerne vil lægge lange og naturlige spor. Klovene er fra et skudt dyr og lugter altså ikke som frisk dyr. Når man går med dem vil man efterlade et aftryk i skovbunden som meget ligner det som det sårede dyr efterlod.

Sele til hunden.

Jeg bruger selv en sele som kan tages af meget hurtigt, når man vil sende hunden til hetz. Selen er samlet på ryggen af hunden i linens snaplås. En lille rem i selen er hægtet på linen, således line og sele hænger sammen når man udløser linens snaplås. Selen tilpasses med remmen under bugen på hunden som samles med en spænde.

Selen kan også fås i denne model som kan indstilles i længden på stropperne som mødes over ryggen på hunden.

Vil man gøre det rigtig godt for sin hun får man specialsyet en sele.

På denne sele ligger trækpunket helt tilbage over krydset på hunden, hvilket gør at hunden ikke får selen mellem benene.

Selen har snaphage så den kan tages af hurtigt og bliver siddende på linen. Den er fra Svava Harness, som syer seler efter mål.

Man kan også sagtens bruge almindelige seler; men vær dog opmærksom på at selen skal have en god pasform uden at genere hunden. Bruger man sele til hundeluftning anbefaler jeg man køber en ekstra som kun bruges til sportræning, gerne afvigende i model eller farve. Hunden skal vide hvad det gælder når den får "arbjdstøjet" på.

Schweisslinen.

Der er mamnge muligheder når man skal vælge schweissline. Det eneste officielle krav er at længden skal være minimum 8 meter til schweissprøverne. Liner findes i flere materialer, bomuldsliner, flad læder, rundlæder, webbeing, nylon, gummibelagt nylon og plast-gummi belagt webbing (bio-thane). Liner fås også i flere længder, bl. 8, 10, 12 og 14 meter.
Hvilken udførelse og længde man vil bruge er meget en smagssag. Jeg bruger selv to liner. En 10 meter nylon line som ikke suger vand og ikke hænger i bevoksningen. Den bruger jeg til eftersøgning.

Den anden, jeg somme tider bruger til træning er en 12meter Bio-thane line. Grunden til jeg bruger en 12 meter line er at jeg ved tilbagegange på træningspor kan blive stående ca. midt på tilbagegangen og lade hunden ringe for at finde tilbage. Hvis jeg skulle gøre det med en 10 meter line ville jeg skulle holde helt ude i enden af linen. Med 12 meter linen har man lige et par ekstra meter at give af.
Herudover synes jeg ikke en længere line nødvendigvis gør det lettere at føre linen på sporet, her er de 10 meter meget passende for de fleste. Kravet på prøverne er min. 8 meter. Har man en stor og kraftig hund, som gerne vil fremad, kan det være en fordel med en 14 meter webbing line, som er noget tungere end f.eks en tynd læderline.

Markering af spor.

Når man træner schweiss med en hund er det utroligt vigtigt man hele tiden selv ved hvor sporet går, Det er den eneste måde hvorved man kan være sikker på hunden følger det rigtige spor. Glemmer man selv hvor sporet går har hunden jo overtaget og hvem træner så hvem?
Man kan enten bruge naturlige markeringer eller kunstige medbragte markeringer. Naturlige markeringer er skrab i skovbunden, udlægge grankogler (eller lignende) og stille pinde opad træerne. Kunstige markeringer kan være stof eller plaststrimler som bindes på træer.
Jeg bruger selv store tøjklemmer påsat en stofstrimmel i orange eller gult. Jeg laver gerne et sæt med 25 klemmer som nummereres fra 1 til 25 og sættes på en snor. Jeg kan så have snoren med klemmerne om halsen når jeg går spor. Jeg opsætter klemmerne i nummerorden og med 25 klemmer på 500 meter bliver det en klemme pr. 20 meter, hvilket er passende i de fleste terræner.

Når jeg lægger sporet sørger jeg altid for at kigge tilbage på den sidst opsatte markering så jeg er sikker på jeg fortsat kan se den når jeg hænger den næste. Kan man ikke se den sidst ophængte når man hænger den næste, kan man jo heller ikke se fra den ene til den anden når man går sporet og kan evt, blive i tvivl om hvor sporet går.
Jeg er også meget omhyggelig med altid at opbevare mine markeringsklemmer i plastposer og passer meget på de aldrig kommer i kontakt med blod eller klove. derfor hænger de også i snoren om halsen når jeg lægger sporet. Der må nemlig ikke komme fært på markeringerne, da det kan få hunden til at interessere sig for disse.
Grunen til jeg nummererer klemmerne er at hvis jeg glemmer at samle en markering ind, når jeg går sporet ved jeg udfra nummeret altid hvor på sporet jeg skal finde den. Jeg vil gerne indsamle alle markeringer efter brug og efterlade det lånte terræn unden glemte markeringer.

Pipetteflaske - også et uunværligt redskab.

Pipetteflasken bruger jeg til udlægning af blod eller færtvand. Flaskerne få i 100, 250 og 500 mililiter. Et rør går gennem låget i flasken og ned til bunden i denne. Når man klemmer på flasken presses blodet op gennem røret og ud gennem den meget tynde "tud" og man kan faktisk ulægge blodet i dråber med den. Flaskerne tåler fint opbevaring i fryser. Jeg bruger selv mest 500 ml fordi jeg ofte lægger flere sspor ad gangen.
Når man transporterer flasken og ikke ønsker der skal komme blod ud trækker man blot røret op over, der hvor blodet går til i flasken. Husk aldrig at tage flasken frem, eller presse røret helt i bund i flasken, før du er helt fremme ved sporstart. Dette sikrer mod "falske" spor inden den egentlige sporstart.

Hjælpemidler til træning af færtdiskriminering.

Ved træning af færtdiskriminering har man foruden klikker og godbidder brug for noget at opbevare færten i. Her er vist glassene jeg bruger i min linieopstilling og stålæggene som jeg bruger når jeg går fra linieopstillingen og ud i terrænnet.
Klodsen med snapseglasset er en anden og meget fleksibel mulighed. Klodserne kan jo sættes op på linie i det antal man ønsker og de kan enkeltvis eller flere flyttes med ud i terrænnet.
Når man kommer blod i beholderne kan man bruge et stykke vat til at "holde" på blodet, bare man husker også at komme vat i de glas uden blod.

Her er et fantastisk sæt fra Sniffle Dog, hvor man som med pusle spil brikker kan samle en række med seks beholdere på linie. Sættet frohandles af Aktivt hundeliv.

"Dyret" for enden af sporet.

En schweisshund har som mål at finde et anskudt dyr for enden af sporet og for jagthunden er det ofte motivation nok i sig selv. Når vi træner skal vi også huske at hundens motivation ligger for enden af sporet. Det kan være en rådyr attrap, populært kaldet en stråbuk, det kan også være nogle rådyr ben eller et rådyrskind. Der skal bare ligge noget for enden som hunden får lov at bide i og ruske når den finder det.
Udover der skal ligge et "dyr" for enden af sporet er det også vigtigt med ros og godbidder. Hav nogle af hunden yndlings godbidder med som den kan få når den er færdig med at ruske skindet. Nogle bruger en lille bakke kattemad, jeg selv har en hund som synes en banen er det bedste i verden og sådan en kan man jo dele !

Skridttælleren.

For at holde styr på sporlængden kan en skridttæller være en god hjælp. Husk at sætte skridtlængden lidt kortere, da man ikke tager så lange skridt i skoven.

Er man meget avanceret, eller skal bruge hunden til eftersøgning kan man investere i en GPS. Denne model kan kommunikere med et halsbånd som hunden bærer, hvilket man bruger ved eftersøgninger på anskudt eller skadet vildt. Vil man kun bruge GPS'en til sportræning kan man købe en tilsvarende model uden sendefunktion. Sende tilladelsen til viste model koster kr. 625,00 pr. år.

Tilbage til udstyr.